Facts om TFT

10/05/04

Startside
Hvad er TFT?
Hvordan virker TFT?
Facts om TFT
Hvad kan TFT

 

Facts om TFT

TFT blev opdaget af den Californiske psykolog, Roger Callahan, i 1980. Igennem 18 måneder havde han behandlet en kvindelig klient, Mary, for vandskræk – uden succes. Mary fortalte, at al hendes ubehag omkring vandskrækken sad i maven, og da Callahan havde været på et kinesiologikursus og lært om kroppens meridianer, fik han en ide. Han vidste at mavemeridianen starter under øjet, så han fik Mary til at tænke på ubehaget i maven, mens han med en finger bankede på mavemeridianens udspring. Efter to minutter forsvandt Marys vandskræk  – og vendte aldrig tilbage.

Callahan begyndte at forske i, hvorvidt man kan banke under øjet for alle lidelser, men fandt ud af, at det var i de færreste situationer, der skulle så lidt til. Han udviklede derefter en metode med 13 meridianpunkter, som han bankede på i forskellige rækkefølger og fik overraskende resultater med alle slags lidelser – både fysiske og psykiske.

 I dag er TFT kendt i mange lande. I Norge er der over 350 TFT-terapeuter og terapien bruges blandt andet også af tandlæger, da det er et meget effektivt middel mod tandlægeskræk.

Startside | Hvad er TFT? | Hvordan virker TFT? | Facts om TFT | Hvad kan TFT

Dette sted blev sidst opdateret 18. February 2004